Når man lægger sin kost om til LCHF eller til mere naturlig mad, ryger sukkeret ud som noget af det første. Mange, inkl. mig selv, vælger her at finde erstatningsprodukter til at søde med og bruger i stedet sukrin, stevia, agavesirup, birkesød og hvad de nu hedder allesammen. Det gode ved disse sødemidler er, at de ikke påvirker blodsukkeret i samme grad, som sukker gør, men at se det som noget naturligt, der ligefrem gør gavn i kroppen, er nok at gå for langt. For uanset om deres ophav kommer fra naturen, har de gennemgået mange kemiske processer for at blive det slutprodukt, som vi til sidst putter i den blodsukkervenlige kage, vi bager. Og ved vi egentlig med sikkerhed, at de ikke gør skade i kroppen? Jeg ved det ikke og forholder mig derfor en smule afventende. Vi er jo ikke nået særligt langt, hvis vi ender med at erstatte en slags gift med en anden. For lige at sætte det på spidsen.
Selvom både erythiol (sukrin), xylitol (birkesød), stevia og de andre forekommer naturligt i naturen, handler det jo stadig om, at man tager en del af noget naturligt og isolerer det gennem kemiske processer, og derved kommer vi nemt til at indtage det i mængder, som er langt større end tilsigtet. Og på den måde bevæger vi os et stykke væk fra det naturlige. Dette er klippet fra en artikel på Weston A. Price’s hjemmeside.
While sugar alcohols may indeed occur in nature, their usage as sweeteners also suffers from the same problem as many other sweeteners, pharmaceutical drugs and other substances today–one single factor from a natural food item is being isolated from its normal co-constituents and consumed at levels that are difficult to obtain when eating the food item itself.
Jeg har tøvet lidt med at skrive dette indlæg, for jeg synes, jeg er lidt lyseslukker her. Nu gik det jo lige så godt med at bage lækre, syndige kager og godterier. Men min pointe er ikke nødvendigvis, at vi skal væk fra det, men måden, jeg griber det an på, er, at det skal være undtagelsen snarere end reglen. Jeg tror ikke, at sødemidler bør indtages på daglig basis. Uanset herkomst. En sund kost involverer i min optik ikke søde sager på daglig basis, og hvis man er sukkersensitiv, som jeg er, er det også kun bedre at lade de søde sager spille en mindre rolle i ens kost. Selv “sunde” søde sager kan vække mindet om den ægte vare, og man kan sagtens have et forbrug, der eskalerer, selvom man holder sig til de accepterede sødemidler. Sådan er det også for mig.
Så hvad gør vi så? Er vi i virkeligheden bedre stillet ved at søde med tørrede frugter og f.eks. palmesukker? Det har jeg ikke svaret på, men det har I måske. Hvordan forholder I jer til sødemidler? Hvilke bruger I og hvor ofte? Det kunne jeg godt tænke mig at høre.
PS: Der er mere interessant – og skræmmende – læsestof om emnet HER og HER og HER.
